Chronos. Temaet tid i grafik fra det 16. til det 18. århundrede

Blandt de mest fremtrædende og hyppigt anvendte symbolske figurer i den tidlige moderne kunst var Chronos – personificeringen af tiden i skikkelse af en bevinget gammel mand med ur og le. Vi finder ham i malerier og graveringer, i skulptur og i kunsthåndværk. Udstillingen præsenterer Chronos og andre personificeringer af tiden i grafiske blade fra det 16. til begyndelsen af det 19. århundrede. Hans betydning i allegoriske scener kunne både være negativ og positiv – han optrådte som en ubarmhjertig ødelægger af liv, skønhed eller kunstværker, men også som en vis gammel mand, der påpegede forgængelighed og mindede om væsentlige værdier. Gennem værker fra NGP's samling af grafik og tegninger belyses hovedtemaerne fra den omfattende ikonografi af „tidens fader“ – Chronos: tidens triumfer, tid som sandhedens afslører og frelser, allegorier om korrekt og ukorrekt brug af tid, tid i satire (i William Hogarths berømte blade) og andre. En epilog består af et udvalg af nytårskort fra Josef Bergler, som viser, hvordan traditionen med Chronos forblev levende selv efter 1800.

Kurator: Petra Zelenková