Propaganda. Magtens Teater i Tidlig Moderne Tid

En pave forvandlet til Antikrist, en hersker der optræder som en sejrherre fra antikken, en feltherre hyldet som troens frelser, en fjende afbildet som et grusomt uhyre. Den tidlige moderne tid skabte et bemærkelsesværdigt effektivt sæt af billeder, historier og symboler, hvis formål ikke blot var at informere. De skulle vinde tilhængere, konsolidere lydighed, retfærdiggøre krig og overbevise publikum om, at netop den præsenterede fortolkning af samfundet og verden var den rigtige.

Ordet propaganda fremkalder i dag typisk forestillingen om løgn, manipulation og totalitære regimer. Dets oprindelse er dog mindre truende. Det stammer fra det latinske propagare, der betyder at sprede eller formere, og begrebets moderne historie er forbundet med den pavelige Kongregation for Udbredelse af Troen (Sacra Congregatio de Propaganda Fide), grundlagt i 1622.

Det fik først en negativ betydning meget senere. Hvis vi vil forstå den tidlige moderne tid, må vi derfor et øjeblik lægge det 20. århundredes erfaring til side. Propaganda behøver nemlig ikke at være usand. Dens essens ligger snarere i hensigten – den udvælger fakta, giver dem en bestemt betydning og forsøger at påvirke publikums holdninger og handlinger. En rapport om en sejrrig kamp kunne indeholde sande oplysninger, men alligevel fortie egne tab, fremhæve Guds gunst og præsentere herskeren som landets eneste beskytter. Modstanderen fortolkede derefter den samme begivenhed ganske anderledes. Propaganda tilbød ikke verden til en upartisk vurdering; den førte beskueren til den ønskede konklusion.

Besøgende vil se, hvordan billede, ord og festlig spektakel – fra bøger, tryk og malerier til teatralske festligheder – blev omdannet til effektive overtalelsesmidler. Udstillingen fortæller ikke kun historien om, hvad folk så i fortiden, men også hvorfor de skulle se det netop sådan. Ved hvert værk kan vi spørge – hvem skabte det og betalte for det, hvem var det beregnet til, hvilke følelser skulle det fremkalde, hvad understreger det, og hvad skjuler det derimod? Sådanne spørgsmål genopretter billedernes oprindelige stringens. De viser, at et portræt, en medalje, en flyer, en festlig procession, en teaterforestilling eller fyrværkeri ikke blot var en udsmykning af den politiske historie. De hjalp med at forme historien.