Samtidsafhængigheder. Tre generationer af den ungarske kunstscene

Udvalgte værker illustrerer transformationen af ungarsk kunst fra Jerntæppets fald til nutidens post-digitale miljø. Fødselsårene for de enkelte kunstnere er her ikke blot biografiske oplysninger, men antyder en anderledes historisk erfaring. Netop denne erfaring har påvirket de enkelte generationers forhold til medier, teknologier, natur, samfund, billeder og egen krop.

Udstillingen er opdelt i tre større blokke. Den første, med titlen Mellem systemer, præsenterer værker af kunstnere født i første halvdel af 1980'erne. Denne "overgangsgeneration" tilbragte sin barndom i perioden med sen statssocialisme, men voksede op under den politiske og økonomiske transformation i 1990'erne. De trådte ind på kunstscenen omkring årtusindskiftet, dvs. under forholdene i et markedsøkonomisk samfund, et nyformet galleridrift og en tiltagende internationalisering.

Den anden blok, Inde i transformationen, viser værker af kunstnere født i slutningen af 1980'erne. Dette er en generation, der er formet af markedsøkonomi, reklame, populærkultur, internettet og europæisk integration. Dens medlemmer trådte ind på kunstscenen omkring 2010, dvs. i en tid med økonomisk usikkerhed, hurtig udvikling af sociale netværk og den dermed forbundne globale deling af billeder, information og visuelle strategier.

Den tredje del af udstillingsprojektet, Efter internettet, er dedikeret til værker af Generation Z-kunstnere, dvs. kunstnere født hovedsageligt i anden halvdel af 1990'erne. For denne generation udgør digitale teknologier ikke længere et nyt værktøj, men et naturligt livsmiljø. Internettet, mobilkommunikation, sociale netværk, videospil og globale billeddatabaser indgår i deres arbejde som en integreret del af hverdagsoplevelsen. Resultatet er en udviskning af grænserne mellem fysisk og virtuelt, traditionelt og teknologisk, høj- og populærkunst.

Tidsafgrænsningen af de enkelte dele er vejledende. Generationserfaringer overlapper, og nogle værker indgår naturligt i flere kontekster samtidig. Formålet med opdelingen er ikke at skabe tre lukkede grupper, men snarere at vise den gradvise transformation af de betingelser, hvorunder nutidig ungarsk kunst skabes, fra erfaringen af transformation gennem globaliseret billeddeling til en verden, hvor det digitale miljø medbestemmer selve måden at opfatte virkeligheden på.

Olomouc Museum of Art har længe viet opmærksomhed til ungarsk billedkunst. I 2003 præsenterede det projektet Fjern Nærhed / Nær Afstand, baseret på gensidig udveksling og præsentation af kunstsamlinger fra det 20. århundrede fra Olomouc Museum of Art og museet i Székesfehérvár. Dette samarbejde blev senere fulgt op af udstillingen Gerningssted: Pécsi Műhely, der fokuserede på konceptuelt og aktionistisk arbejde af en gruppe kunstnere, der var aktive i Pécs fra slutningen af 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne. Udstillingen Samtidsafhængigheder fortsætter denne linje fra en anden vinkel: ikke som en historisk undersøgelse, men som en generationsstudie af nutidig ungarsk visuel kultur.

Udstillingsinformation

UDSTILLING: Samtidsafhængigheder. Tre generationer af den ungarske kunstscene

DATO: 12.11.2026 – 14.03.2027

STED: Muzeum umění Olomouc – Muzeum moderního umění

FORFATTERE: Štěpánka Bieleszová, Balázs Szluka, Sándor Pinczehelyi

arkitektonisk design: Štěpánka Bieleszová

TEKSTER: Štěpánka Bieleszová

GRAFISK DESIGN: Kateřina Manková

SPROGLIG REDAKTION OG OVERSÆTTELSER: Zuzana Henešová, Ester Honti

INSTALLATION: Vlastimil Sedláček, Filip Šindelář, Radka Žáková

FORBEREDELSE AF UDSTILLINGSGENSTANDE: Jakub Barna, Veronika Langer Klimszová, Anna Píšťková, Gabriela Polívková

UNDERVISNING: David Hrbek, Denisa Tessenyi

PROPAGANDA: Tomáš Kasal, Martin Šinkovský, Zdeněk Sodoma